Søndag, 25 februar, 2018
 

Anorexi

Anorexia Nervosa (AN) betyder egentlig nervøst appetittab.

Karakteristisk for patienterne er en voldsom optagethed af mad, således at deres tanker konstant kredser om mad. De centrale problemer ved AN er intens optagethed af vægt og udseende, en stærk vægring mod almindelig

fødeindtagelse, angst for at stige i vægt og hårdnakket benægten af tilstandens alvor og den lave vægts indflydelse på patientens almentilstand. AN udvikler sig typisk hos unge i puberteten, og de fleste debuterer i 13-20 års alderen. Sygdommen kan forekomme i præpuberteten. Tilstanden er sjælden hos mænd.

Typisk adfærd

AN starter ofte med en slankekur. Når det første vægttab er nået, sætter patienten sig et nyt og lavere mål og fortsætter med at tabe sig i vægt. Patienten er ofte overdrevet fysisk aktiv, eller anvender afføringsmidler, vanddrivende medicin eller selvinducerede opkastninger med det formål at tabe sig. Patienten spiser helst alene, indtager kun lidt, men bruger lang tid ved bordet og roder ofte med maden. Patienten vejer sig flere gange daglig.

Psykiske symptomer

Det mest udtalte psykiske symptom er patientens forvrængede kropsopfattelse og manglende erkendelse af at være syg og have behov for behandling. Hungertilstanden, der følger af tiltagende vægttab, medfører depressiv sindsstemning, irritabilitet og social isolation. Patienten er ikke glad, har ringe selvtillid og kan udvikle egentlig depression med selvmordstanker.

Patienten er ofte perfektionistisk og tvangspræget med et stærkt behov for at kontrollere fx kalorieindtag, vægt og motion. Denne tvangsadfærd forstærkes som en følge af hungertilstanden. De tvangsprægede ritualer kan tage al patientens tid og være medårsag til social isolation. Der kan også forekomme tvangsfænomener, som led i en tvangslidelse (Obsessive Compulsive Disorder (OCD).

Legemlige symptomer

Hvis sygdommen indtræder, før puberteten er afsluttet, ses væksthæmning. Patienterne har hormonelle forstyrrelser med nedsat eller manglende produktion af kønshormoner. Hos piger medfører dette forsinket pubertet, nedsat kønsdrift og primær eller sekundær amenorré (forsinket start på menstruation ift. alder. Sekundær amenorré: Menstruationsstop i min. 6 måneder.)

Hos drenge ses forsinket pubertet, nedsat kønsdrift og impotens. Der ses nedsat knoglemineralisering med øget hyppighed af spontanfrakturer. Stofskiftet bliver lavt, hvilket medfører lav kropstemperatur, tør hud og forstoppelse samt lav puls og blodtryk med dårlig perifer gennemblødning.

Der kan forekomme lanugobehåring (Små fine hår i ansigtet og på kroppen, som produceres for at holde kroppen varm) og langvarig sult kan endvidere medføre skader på en række organer fx hjerte, muskler og hjerne.

Forløb og prognose

Sygdomsforløbet er varierende om end spontanforløbet for AN af indlysende grunde ikke er velbeskrevet. Den gennemsnitlige sygdomsvarighed er 3-6 år. I en international efterundersøgelse fra 1995 af Eckert ED, Halmi KA, Marchi P, Grove W og Crosby R fandt man, at efter 10 år var 25% af patienterne raske, 25% havde normal vægt og menstruationer trods vedvarende unormale spisevaner, vægtkontrol og forstyrret kropsopfattelse. 43 % af patienterne havde betydelige vægt- og menstruationsforstyrrelser foruden anden anorektisk adfærd og 7 % var døde.

Efter 20-30 år er mortaliteten 15-18 %m, hovedsagelig på grund af underernæring eller selvmord. Danske undersøgelser har påvist, at dødeligheden (standardiseret mortalitetsrate) er cirka 10 gange øget hos patienter med AN.

En del undersøgelser peger på, at tidlig behandling og positive familierelationer er forbundet med en god prognose, medens laksantiamisbrug (misbrug af afføringsmidler) , opkastninger, bulimi og vægttab på mere end 1/3 af idealvægten, tidligere overvægt, lang sygdomsvarighed og afvigende udvikling er relateret til en dårlig prognose.

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser

Anonym rådgivning