Tirsdag, 24 april, 2018
 

Benzodiazepiner - afvænning

Benzodiazepiner udgøres af to grupper lægemidler: Angstdæmpende midler og sovemidler.

Hvad er benzodiazepiner?

Angstdæmpende midler er Diazepam, Oxazepam, Alprazolam og flere. Sovemidler er Nitrazepam, Flunitrazepam, Midazolam, og de beslægtede midler Zopiclon og Zolpidem.

Benzodiazepinerne har flere egenskaber. Hvis man anvender dem i kort tid reducerer de angst og aggression. De virker beroligende, søvnfremkaldende og er muskelafslappende. Virkningen kommer hurtigt, ofte efter man har indtaget første dosis. Benzodiazepiner har få bivirkninger. De er rimelige i pris, og hvis man bruger dem i anbefalede doser over kort tid (få uger), giver de ikke afhængighed.

Selv om disse lægemidler er inddelt i to grupper, er der meget små forskelle mellem præparaterne i de to grupper. Det er derfor som regel unødvendigt at bruge både et angstdæmpende middel og et sovemiddel.

Hvad er problemet med benzodiazepinerne?

Benzodiazepiner kan give uønsket træthed. Ved brug af benzodiazepiner i enkeltsituationer (f.eks. før en eksamen) kan man blive uforudset sløvet. Det kan give midlertidig svigt i hukommelsen og nedsat præstationsevne. Af samme grund kan benzodiazepinerne påvirke dine evner til at færdes i trafikken. Hos ældre øges risikoen for fald og bl.a. lårhalsbrud.

Den største ulempe med benzodiazepiner er dog, at mange bruger disse præparater over lang tid, hvilket kan skabe afhængighed. Ganske vist holder de fleste en fast dosis. Men nogle få øger doserne og misbruger disse lægemidler som et rusmiddel.

Størstedelen af benzodiazepinforbruget går til langtidsbehandling. Dette sker til trods for, at forskere og sundhedsmyndigheder anbefaler, at benzodiazepiner kun skal bruges til kortvarig behandling - nogle dage til maksimalt få uger - af angst, uro, spænding og søvnforstyrrelser. Det skyldes bl.a., at det kan være meget svært at afvænne mennesker fra et langvarigt forbrug pga. meget ubehagelige abstinenssymptomer.

Langtidsbrug af benzodiazepiner kan dog være berettiget, hvis alle andre behandlinger af angstlidelser ikke har virket (psykoterapi, specielt kognitiv adfærdsterapi, antidepressiv medicin, buspiron) eller ikke giver god nok lindring af symptomerne.

Den uønskede langtidsbrug

Det der er særligt problematisk er at mange af de tilstande, som fører til ordination af benzodiazepiner, er forbigående. Du har måske startet behandlingen i forbindelse med en akut krise, er så fortsat med at bruge medicinen, efter at krisen var overstået. "En gang angst, altid angst" stemmer heldigvis ikke altid. Hos en del patienter kan det at bruge benzodiazepiner i faste doser i mere end nogle få uger, give en abstinenslignende reaktion ved ophør af behandlingen. Dette opleves som en vedvarende uro eller ligefrem angst og søvnløshed. Dette kan fejltolkes af både patient og læge som "kronisk angst" og være begrundelsen for langvarigt brug af benzodiazepiner.

Har du brugt sådan medicin i lang tid, er det vanskeligt at adskille bivirkninger fra selve angstsygdommen. Således kan meget af den gode effekt, som du oplever - og som gør, at du måske ikke ønsker at ophøre med behandlingen - netop være, at hver tablet giver en kortvarig lindring af den abstinenslignende uro.

Desuden kan der ses depression og indlæringsvanskeligheder ved langtidsbrug af benzodiazepiner. Disse symptomer bedres, når man trapper ud af behandlingen.

Nedtrapning af benzodiazepiner

Har man brugt et benzodiazepin over længere tid - mange uger, måneder, år - vil man måske have oplevet, at det er meget vanskeligt at ophøre med medicinen. Man bliver ængstelig, urolig og får mange af de samme symptomer tilbage, som gjorde at man begyndte på denne medicin. Men som nævnt kan det skyldes abstinenssymptomer og ikke nødvendigvis angstsygdommen, som vender tilbage.

Derfor er det vigtigt, at man kommer ud af det uføre, som tabletterne har skabt.

Man bør nedtrappe behandlingen med den vanedannende medicin i samråd med sin læge. En langsom og gradvis nedtrapning har størst chance til at lykkes.

Er også vanskelig for lægen ...

Mange læger føler, at mange af deres receptudstedelser på et benzodiazepin er problematiske. Noget af årsagen kan være, at patienten over lang tid har krævet en behandling, som lægen er usikker på nytten af. Samtidig kvier mange læger sig med at drøfte dette med patienten. Måske fordi de synes, at de ikke har tid eller viden nok til at gå ind i en sådan diskussion. Dermed ender mange læger med en slags resignationsbehandling: At godtage receptfornyelser i årevis, så længe dosis ikke øges.

Hvordan trapper du ned?

For at det skal lykkes, er det vigtigt for de fleste at bruge lang tid på en sådan nedtrapning. Lav en nedtrapningsplan sammen med lægen med faste doser til faste tider. Undgå i denne fase at tage noget "ved behov". Brug i starten samme antal doser som før. Men reducer mængden per dosis med 1-2 ugers interval.

Der findes ingen "facit" på, hvor meget dosis skal reduceres hver gang. Men det kan være klogt at bruge relativt lang tid på slutfasen. Hvornår man holder helt op med at tage medicinen er individuelt. Det afhænger af den enkeltes tilstand, skepsis/utålmodighed samt naturligvis hvor lang tid, man har brugt pågældende præparat.

Nogle personer kan udtrappe i løbet af uger uden noget ubehag, mens andre behøver over et års nedtrapningstid. Som en hovedregel bør nedtrapningstiden være 2-6 måneder. Det kan blive aktuelt at forlænge intervallerne mellem dosisreduktionerne. Men undgå at øge doserne, når de først er blevet reduceret. Aftal samtaler med lægen med nogen ugers mellemrum i nedtrapningsperioden (konsultation eller telefonkontakt). Kontakt lægen, hvis der skulle opstå uventede symptomer eller problemer.

Nedtrapningsperioden kan byde på både fysiske og psykiske symptomer, men drøft det med lægen.

Hvad hvis jeg ikke klarer det?

Hvis du følger det beskrevne oplæg og trapper behandlingen ned meget langsomt over mange måneder, vil det i de fleste tilfælde lykkes at blive medicinen kvit. Skulle det imidlertid ikke ske, skal du diskutere dette med din læge.

Det kan være en god ide at prøve andet og mindre vanedannende medicin. Men det kan også i nogle tilfælde være det bedste, at du fortsætter med en lavest mulig dosis af benzodiazepin.

Anonym rådgivning