Søndag, 25 februar, 2018
 

Hallucinationer

En hallucination er en sanseoplevelse uden en ydre påvirkning af sanseorganet. F.eks. at man hører og ser ting, som ikke eksisterer eller er uvirkelige. Hallucinationer er ikke det samme som vrangforestillinger. Vrangforestillinger er fastlåste og urimelige forestillinger uden samtidige sanseoplevelser. .Hyppigheden af hallucinationer i befolkningen er ukendt

 

Tegn på alvorlig psykisk lidelse

Hallucinationer kan være symptom på alvorlig sindslidelse som akut sindssygdom (psykose), dyb depression, mani eller skizofreni
Hallucinationer forekommer også ved forandringer i hjernen som ved senil demens, alkoholisk delirium, andre abstinenstilstande, organisk delir (konfusion som følge af fysisk sygdom) og ved misbrug af alkohol og narkotiske stoffer. Alt som kan påvirke hjernefunktionen alvorligt, vil kunne give hallucinationer

Generelt om sindssygdom (psykoser)

Hørehallucinationer er normalt ved psykotiske tilstande
Ved mani og depression er stemningslejet samtidigt afvigende
Ved kortvarige psykoser er der ofte ophidselse og forvirring
Ved skizofreni er der betydelig svigt af funktioner på mange områder, uden at det kan forklares ved afvigende stemningsleje

Hvad kan årsagen være?

Typiske årsager

Demenstilstande

Forekommer hos ældre, udvikler sig over længere tid.

Gradvist tab af intellektuelle evner sammen med nedsat hukommelse. Tidlige tegn er mangel på initiativ og tab af arbejdslyst. Personen overser rutineopgaver og er tiltagende glemsom. Senere tegn er tab af koncentration og manglende evne til at deltage i diskussioner. Bagateller bliver genstand for urimelige store bekymringer, og personen er vedvarende optaget af de samme ting. Graden af vågenhed er ikke påvirket

Akutte og forbigående psykoser

Uensartet gruppe lidelser kendetegnet af akut (mindre end 2 uger) indsættende psykotiske symptomer. Personen har vrangforestillinger og hallucinationer, og afviger fra normal eller sædvanlig adfærd
Personen er ofte rådvild, forvirret og desorienteret med hensyn til tid, sted og egen person. Fuld helbredelse opnås gerne indenfor få måneder, og ofte i løbet af få uger eller dage. Hvis lidelsen varer udover 2-3 måneder, skal diagnosen ændres
Lidelsen kan i nogle tilfælde være forbundet med akutte påvirkninger som belastende livsbegivenheder en til to uger, før lidelsen opstod

Skizofreni

Generelt kendetegnes de skizofrene lidelser af grundlæggende og karakteristiske ændringer af den måde, som personen tænker og opfatter virkeligheden på. Klar bevidsthed og intellektuel kapacitet er som regel opretholdt. Personen kan dog udvikle visse såkaldte kognitive forstyrrelser over tid. Disse forstyrrelser kan vise sig ved, at vedkommende får problemer med koncentrationen, indlæring og hukommelse.
De vigtigste psykiske sygdomsfænomener omfatter såkaldt tankepåføring eller tanketyveri, tankeudsending, vrangforestillinger, hallucinationer - stemmer som kommenterer eller diskuterer patienten i tredje person samt tankeforstyrrelser.

Rusmiddelbrug

Akut rus med LSD, cannabis, ecstacy og beslægtede stoffer kan give forbigående hallucinationer
Langvarig brug af alkohol eller narkotika kan give vedvarende syns- og hørehallucinationer. Disse har ofte et dystert indhold

Abstinensdelir, abstinenstilstande

En gruppe symptomer af varierende sammensætning og alvorlighed. Disse symptomer opstår, hvis man holder helt eller delvist op med at indtage stoffer der påvirker hjernen, efter vedvarende brug af stoffet
Abstinenstilstandens forløb er tidsbegrænset. Tilstanden afhænger af type af psykoaktivt stof og indtaget dosis op til ophøret. Abstinenstilstanden kan ledsages af kramper. Den er ofte kombineret med grov rysten og synshallucinationer. Andre tegn på misbrug er typisk til stede som f.eks. dårlig ernæringstilstand.

Organisk delir

Delirium, som ikke er udløst af alkohol eller andre psykoaktive stoffer
Skyldes hjernepåvirkninger af forskellige årsager. Tilstanden kendetegnes af samtidig forstyrrelse af bevidsthed og opmærksomhed, virkelighedsopfattelse, tænkeevne, hukommelse, motorisk aktivitet og følelsesliv. Der er desuden typisk ændret døgnrytme, således at patienten er vågen om natten. Varigheden varierer, og alvorlighedsgraden varierer fra mild til meget alvorlig.
Tegn på alvorlig kropslig sygdom er ofte udtalte og dominerer billedet

Sjældne årsager

Bivirkninger af medicin

Fremtræder oftest som ved organisk delir.

Epilepsi

Kan lejlighedsvis vise sig med hallucinationer

Hvornår bør du søge læge?

Hallucinerede personer har normalt en alvorlig sindslidelse. De er ikke i stand til at tage vare på sig selv. Familie eller pårørende skal derfor kontakte læge på vegne af den syge

Hvad kan du selv gøre?

Søg hjælp: Fortæl en pårørende eller ven om dine hallucinationer.

Kontakt egen læge

Tag sammen med en pårørende eller en ven til din egen læge snarest muligt.

Kontakt en læge med det samme

Uden for normal åbningstid - Tag til nærmeste psykiatriske modtagelse eller skadestue.

Hvad gør lægen?
Sygehistorie
Spørgsmål lægen kan stille pårørende (dig):

Hvornår startede tilstanden?

Er det kommet akut eller snigende?
Er der en sammenhæng med psykiske og sociale stressfaktorer?
Er det sket en ændring i fysisk helbred eller medicinsk behandling?

  • Er der et alkoholforbrug eller brug af andre rusmidler?
  • Kom hallucinationerne sammen med andre psykiske symptomer?
  • Hvordan har tilstanden udviklet sig?
  • Kommer og går generne?
  • Effekt af tidligere behandling?
  • Hvilken type hallucination har den syge?
  • Syn?
  • Hørelse?
  • Smerte?
  • Lugt?
  • Smag?
  • Hvilket indhold har hallucinationerne?
  • Får den syge beskeder om at udføre handlinger?

Lægeundersøgelsen

Lægen vil forsøge at danne sig et indtryk af patientens sindstilstand:

Orienteret i tid, sted og egen situation?

Forsøge at få patienten til at fortælle om hallucinationerne og deres indhold. Det kan ofte være vanskeligt at få patienten med på det
Vurdere om der er andre tegn på alvorlig sindslidelse
Vurdere om patienten er til fare for sig selv eller andre

En almindelig lægeundersøgelse hører med for at udelukke en legemlig sygdom

Andre undersøgelser

Ved behov for at udelukke legemlig sygdom, kan enkelte blodprøver være nødvendige. Det kan også være nødvendigt at udføre CT- eller MR-skanning af hjernen.

Henvisning til specialist eller sygehus

De fleste patienter med nyopståede hallucinationer eller akut forværring af hallucinationer bør indlægges akut på psykiatrisk afdeling til undersøgelse og behandling
Ganske ofte kan det blive nødvendigt med tvangsindlæggelse

Kilde: Sundhed.dk

Anonym rådgivning