Tirsdag, 24 april, 2018
 

Hjernen og stofbrug

Hvordan virker stofferne i hjernen?

Hjernen er et kompliceret organ. Den består af 125 milliarder nerveceller og noget isolationsmateriale, og hver nervecelle står i forbindelse med ca. 10.000 andre nerveceller. Der er tale om et netværk så komplekst, at enhver computer kan gå hen og lægge sig. Det område, hvor to nerveceller er i forbindelse med hinanden, kaldes en synapse.

Forbindelsen er ikke direkte, men er adskilt af en mikroskopisk væskefyldt spalte, og forbindelsen mellem dem etableres ved, at den ene nervecelle udskiller et signalstof (en neurotransmitter) i synapsespalten, som går i kontakt med den anden nervecelle på et specielt modtagested (en receptor).

Dette udløser en kemisk begivenhed og/eller en ændring af den modtagende celles elektriske potentiale, som så igen kommunikeres videre til andre nerveceller via neurotransmittere. Hele systemet reguleres ved en række komplicerede feedback-mekanismer, således at impulser både kan fremmes og hæmmes.

En normal hjerneproces vil forløbe således:
 

  • Hjernen sender et elektrisk signal af sted gennem nerverne.
  • Det elektriske signal vil i nerveenden udløse en mængde neurotransmittere i synapsespalten, som skal bringe beskeden videre.
  • Neurotransmitterne bliver modtaget i den næste celles receptorer, og det elektriske signal sendes videre.
     

Rusmidlerne er alle karakteriserede ved at gribe ind i den normale funktion af neurotransmittere, enten ved at efterligne neurotransmitterne, eller ved at blokere kontakten ved receptorerne eller fremme eller hæmme den normale produktion af neurotransmittere, og de griber derved dybtgående ind i hjernens normale kommunikerende og regulerende mekansimer.

Når du tager stoffer ser hjerneprocessen således ud:
 

Hjernen sender et elektrisk signal af sted.
 

  • Det elektriske signal udløser i nerveenden en mængde neurotransmittere, som sendes ud i synapsespalten.
  • De kemiske forbindelser i narkoen skaber forstyrrelser. De kan for eksempel påvirke nervecellerne til at frigive flere eller færre neurotransmittere end normalt, de kan blokere neurotransmitternes adgang til receptorerne eller de kan efterligne neurotransmitterne.
  • Den næste hjernecelle vil enten modtage et ændret elektrisk signal eller slet ikke noget.
     

Hvad er tolerans overfor stoffer?

Man udvikler tolerans overfor stoffer, fordi hjernen er meget fleksibel. Hvis man ændrer processerne i hjernen, så tilpasser den sig. Bliver man ved med at tage narkotika, så vil hjernen vænne sig til, at dens neurotransmittere bliver forstyrret på den måde, og den vil tilpasse sig, så forstyrrelsen i stedet bliver en del af systemet. Så bliver effekten af narkotikaen mindre, og man skal tage mere for at opnå samme effekt. Det kan gå meget hurtigt med at udvikle tolerans.
 

Hvad er abstinenssymptomer?

Abstinenssymptomer opstår når du stopper med at tage stoffer. Hjernen skal bruge tid på at vænne sig til, at den nu skal lave ændringer i systemet igen. Derfor vil den mangle den påvirkning af neurotransmitterne, som stofferne gav før. Det vil give fysisk ubehag, og det er det, som man kalder abstinenssymptomer.
 

Hvorfor er stoffer farlige?

Den menneskelige hjerne er ikke færdigudviklet før cirka 24-25-års alderen. Noget af det allersidste, der bliver udviklet er pandelappen, der står for funktioner som selvkontrol, planlægning og evnen til at se flere sider af en sag – med andre ord, funktioner der er særdeles vigtige for at fungere i samfundet. Stoffer påvirker også hjernen, og det er ikke særligt sundt, slet ikke hvis den ikke er færdigudviklet endnu.

De forskellige stoffer påvirker hjernen forskelligt. Overordnet kan de inddeles i tre kategorier (se faktaboksen), og man kan tale om kortsigtet og langsigtet påvirkning.

Ved kortsigtigt påvirkning er farerne:

  • De sløvende stoffer: Man får nedsat både sin fysiske og sin mentale reaktionsevne, og det betyder, at man let kan risikere at komme ud for ulykker, for eksempel i trafikken.
  • De stimulerende stoffer: De er blandt andet farlige, fordi man glemmer, at kroppen har behov for at hvile og for at få vand. Man risikerer derfor overophedning og hjertestop.
  • Hallucinogener: De kan skabe hallucinationer, der er både angstprovokerende og farlige. Man kan for eksempel have en forestilling om, at man kan flyve, og det kan resultere i selvmord, idet man kaster sig ud fra store højder.
     

En anden fare er, at man ikke kender stoffernes sammensætning med sikkerhed. Det gælder for alle illegale stoffer. Sammensætningen og koncentrationen kan nemlig variere i det uendelige, og nogen sammensætninger er betydeligt farligere end andre. De farligste kan give livstruende forgiftninger, der i sidste ende har døden til følge.

Ved længerevarende brug er faren først og fremmest at man risikerer udvikling af afhængighed. Afhængigheden er karakteriseret af en trang der er så stærk, at anskaffelse og brug af stoffet bliver det centrale i livet. Afhængigheden bruger tid og penge, som derfor ikke kan bruges til andre og mere fornuftige formål. Konsekvensen heraf er en ”social nedsmeltning” og en risiko for en lang række helbredsmæssige skader.

Disse skader er uafhængige af hvilke stoffer man tager, men i tillæg har de forskellige stoffer hver deres specielle skadevirkninger.

Man kan skelne mellem:

De sløvende stoffer (alkohol, sove-/nervetabletter, hash og heroin): Både psykiske og motoriske funktioner bliver nedsat, man oplever tempotab og generel sløvhed, og den sociale funktion vil være nedsat således, at man hverken kan passe arbejde, uddannelse, venner eller kæresten ordentligt. Nedsættelsen af psykiske og motoriske funktioner klinger af i løbet af 3-4 uger efter ophør, men et mangeårigt misbrug ledsaget af dårlig hukommelse og nedsat indlæringsevne kan have livslange konsekvenser.

De stimulerende stoffer: Tager man dem over længere tid, kan de give psykiske problemer, alt fra lettere vrangforestillinger til egentlige skizofrenilignende, forbigående psykoser. Der er rimelige, men ikke sikre, holdpunkter for at ecstasy ødelægger de serotoninproducerende hjerneceller, resulterende i depression og mangelfuld hukommelse.

Kilde: Netdoktor.dk

Anonym rådgivning