Tirsdag, 24 april, 2018
 

Khat

Khat er en plante, som indeholder stoffer med en amfetaminlignende rusvirkning, dog i mildere grad. Ruseffekten opnås ved at tygge bladene. De virksomme stoffer findes i blade fra khat-træet (Chatua edulis). Træet bliver 5–8 meter høj og har 5–10 cm lange og 1–4 cm brede blade. Disse træer dyrkes overvejende på den arabiske halvø og i Nordøstafrika. Tygning af khat er særligt udbredt i Yemen, Somalia, Etiopien, Kenya, Madagaskar, Tanzania og Sudan. I Danmark regnes khat som et narkotikum.

 

Rusen skyldes, at khat indeholder de euforiserende stoffer kathinon, kathin og norefedrin. I 1980 erklærede WHO kat for et narkotikum, og i 1993 blev det forbudt i Danmark.

Afslapningsmiddel eller narkotikum?

Det er blevet diskuteret mange gange, om khat skal betragtes som et acceptabelt afslapningsmiddel eller som et uacceptabelt narkotikum. I store dele af verden er khat fortsat en fri handelsvare. Nogen hævder, at khat nærmest kan sidestilles med kaffe, mens andre mener, at det skal betragtes som amfetamin. I enkelte lande markedsføres stoffet faktisk som slankemiddel.

Tiltagende brug af khat er i færd med at blive et økonomisk og socialt problem i flere lande specielt blandt indvandrere fra de førnævnte områder.

Hvordan indtages khat?

Khat indtages ved tygning, som gerne foregår over flere timer. Brugerne synker kun saften, mens resterne spyttes ud. Optagelsen af katinon og katin foregår hovedsagelig gennem mundslimhinden, resten via tarmen. Den typiske rusdosis er som regel 100-200 g khatblade. 1 g friske og unge blade indeholder ofte 1 mg katinon, 0,9 mg katin og 0,5 mg norefedrin. Det er et problem, at bladene giver varierende effekt afhængig af, hvordan de er opbevaret, og hvor friske de er.

Hvilke ruseffekter har khat?

Hovedeffekten af khat er en moderat følelse af opstemthed, øget bevågenhed og ophidselse. Man føler sig mere energisk. Khatbrugere opnår en følelse af velvære, de bliver snakkesalige og meddelsomme. De kan også have vrangforestillinger i form af urealistiske tanker og visioner om egne evner.

Tygning af khat giver gerne en følelse af ophøjethed og storhedsvanvid. Man bliver mindre bevidst om tid og sted. Khattyggere kan let provokeres til sinds- eller latter-udbrud. Stoffet kan være afhængighedsskabende.

Høje doser kan udløse hyperaktivitet, og i enkelte tilfælde manisk opførsel. Det er også rapporteret, at khat har udløst psykoser (sindssygdom), der omfatter manisk opførsel, hyperaktivitet, paranoide tanker og aggressivitet. De fleste af brugerne med disse reaktioner var udlændinge i Storbritannien og USA.

Hvilke bivirkninger giver khat?

Øget aktivering af nervesystemet giver blodsprængte øjne, hjertebanken og forhøjet blodtryk. Store pupiller og stirrende blik er tegn på akut indtag. Der er også øget risiko for blodprop i hjertet hos khatbrugere. Khattyggere er ofte slanke, fordi katin nedsætter appetitten, og nogle khat misbrugere har tegn på fejlernæring. Studier tyder på, at khat påvirker forplantningsevnen hos mænd, og at stoffet går over i modermælken.

Khat brugere har ofte betændelse i tandkødet og spiserøret, tandsygdomme og forstoppelse. Brunlig misfarvning af mundhulen er et tegn på kronisk khatbrug.

Abstinenssymptomerne efter langvarig khatbrug er ofte milde. Det kan være slaphed, rysten, rastløshed og depression. Mareridt med paranoide hændelser er rapporteret.

Stoffets effekt på evne til at køre bil er mindre kendt. Meget tyder på, at det øger risikoen for ulykker ligesom amfetamin.

Smugling af khat

Frisk khat smugles ind i Danmark ofte i bundter af khatstilke emballeret i banan- eller palmeblade.

Kilde: Sundhed.dk

Anonym rådgivning