Mandag, 23 april, 2018
 

Kosttilskud - doping?

Steroids.dk, Antidoping Danmark påpeger, at kosttilskud som fx proteinpulver kan være et supplement til ens kost, når man træner hårdt. Men visse kosttilskud – især dem man kan købe på udenlandske hjemmesider - kan desværre indeholde dopingmidler eller spor af dopingmidler.

Kosttilskud som fx proteinpulver kan være et supplement til ens kost, når man træner hårdt. Men visse kosttilskud – især dem man kan købe på udenlandske hjemmesider - kan desværre indeholde dopingmidler eller spor af dopingmidler.

Mange reklamer for kosttilskud, ikke mindst på internettet, lover hurtige genveje til større muskler og bedre fysisk form. De reklamer er ofte fyldt med tilsyneladende videnskabelig dokumentation for produkternes virkning. "Dokumentationen" holder dog sjældent til at blive gået efter i sømmene.

Nogle af de mest brugte kosttilskud i forbindelse med fitness- og styrketræning er kreatin, proteinbarer eller -pulver og fedtforbrændere, fx Therma Power.

Der er mange eksempler på, at kosttilskud og naturpræparater, som er købt i udlandet, har været forurenet med forbudte stoffer, som ikke har stået på indholdsdeklarationen. Kosttilskud kan desuden være tilsat lægemidler i så store doser, at de er farlige for helbreddet, fx. centralstimulerende midler som er sløvende og afhængighedsdannende, kombinationer af forskellige centralstimulerende midler som er farlige for hjertet, beroligende midler som man ikke bør tage, hvis man skal køre bil, og ikke mindst anabole androgene steroider, ofte i form af prohormoner.

Et studie af Dodge og Jaccard (2006) har vist, at sandsynligheden for, at man begynder at bruge steroider er 26 gange gange større, hvis man bruger kosttilskud, end hvis man træner uden tilskud. Ofte har kosttilskud ingen egentlig effekt og derfor er de bare penge ud af vinduet.
I Motions- og Ernæringsrådets rapport "Fysisk aktivitet, kosttilskud og sportsprodukter - præstations- og helbredsmæssige aspekter for motionister", kan man læse om behovet for kosttilskud og effekten af kosttilskud.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk kan du læse mere om kosttilskud, advarsler om specifikke kosttilskud, hvad du skal være opmærksom på, når du fx køber kosttilskud på nettet, og meget mere.

Analyse af kosttilskud
Der blev i 2004 lavet et studie af Geyer et al., som undersøgte forekomsten af forbudte stoffer i tilsyneladende rene kosttilskud jf. deres varedeklaration. Produkterne var købt i 13 lande fra 215 forskellige firmaer, hvoraf en stor del også sælger prohormoner. Studiet viste, at:

• 14,8% af 634 kosttilskud var forurenet med prohormoner, som ikke stod på varedeklarationen. Det er et meget højt tal, når man tager i betragtning, at mange af de kosttilskud, som blev testet er ufarlige vitamintilskud, som man normalt ikke mistænker for at indeholde doping
• 21% af kosttilskuddene fra firmaer, der også sælger prohormoner, indeholdt steroider
• 10% af kosttilskuddene fra firmaer, der ikke sælger prohormoner, indeholdt steroider

Se studiet her

Fødevarestyrelsen har siden slutningen af maj måned 2006 kontrolleret 57 forhandlere af kosttilskud, kreatin, proteinpulvere og sportsdrikke. Kontrollen har vist, at der i Danmark er en udbredt handel med ulovlige og forkert mærkede produkter. De forbudte produkter er dels sportsprodukter, der omfatter sportsdrikke, proteintilskud og kreatin, og dels kosttilskud såsom vitaminer og mineraler. Se skema til risikovurdering af kosttilskud

Husk - Kosttilskud kan medføre en positiv dopingtest, hvis det indeholder dopingstoffer. Uanset om de står på indholdsdeklarationen!

Kilde: Antoddoping Danmark

Anonym rådgivning