Tirsdag, 24 april, 2018
 

LSD

LSD og andre hallucinogene stoffer virker normalt ved, at man føler, at man befinder sig i en drøm, og at virkeligheden omkring en forvrænges. Ting i omgivelserne ændrer farve og form, lyde ændrer sig, hovedet føles adskilt fra kroppen med videre.

LSD blev kemisk fremstillet i 1943. Det opnåede en relativ stor udbredelse i 1960´erne og 1970´erne som led i ungdomsoprøret og blomsterbørn-bevægelsen, men nu bliver det kun sjældent anvendt. Det er også blevet brugt i psykiatrien til behandling af både alkoholisme, depression og skizofreni, undertiden med meget uheldige konsekvenser såsom angstanfald og tilbagevendende dårlige narkotikaoplevelser (bad trips).

Virkningerne af de hallucinogene stoffer afhænger i endnu højere grad, end det er tilfælde for andre rusmidler, af de forhold, der kaldes ”set” og ”setting”. Det vil sige af personens indre tilstand, humør, sindsstemning med videre og de fysiske og sociale rammer for stofindtagelsen inklusive de ritualer og normer, der forbindes med den. Virkningen er således meget varierende, fra det ekstatiske til det dybt skrækindjagende. Hallucinogene stoffer virker normalt ved, at man føler, at man befinder sig i en drøm, og at virkeligheden omkring en forvrænges. Ting i omgivelserne ændrer farve og form, lyde ændrer sig, hovedet føles adskilt fra kroppen med videre.

Mange af de nyere stoffer indgår som en større eller mindre del af indholdet i ecstasy, og har stort set samme virkninger som det. Brugere fortæller, at efter de har indtaget stoffet, får de en følelse fred og kontakt med andre mennesker. Det beskrives derfor som et ”kontaktogen”.

Man betragter ikke de hallucinogene stoffer som vanedannende. Nogle af de nyere stoffer er det formentlig, men da brugen er så sjælden, er det endnu ikke klarlagt. Man udvikler hurtigt tolerans over for de fleste hallucinogene stoffer.

De hallucinogene stoffer er stort set ugiftige, og dødsfald på grund af forgiftninger forekommer uhyre sjældent. Mange af de nyere stoffer deler skadevirkninger med ecstasy. De akutte skader er enten ”amfetaminskader”, dvs. hjerneblødning, hjerterytmeforstyrrelser, blodprop i hjertet, som kan betyde pludselig død, eller de såkaldte ”danseskader”; det vil sige udtørring og forhøjet legemstemperatur på grund af længerevarende fysisk aktivitet i varme lokaler. De hallucinogene stoffer hæmmer nemlig kroppens naturlige reguleringsmekanismer. Danseskader kan medføre døden på grund af organsvigt.

De oplevelser, man får ved indtagelsen af hallucinogene stoffer, kan undertiden være voldsomt angstprovokerende, ogde psykologiske følger af at tage LSD kan i enkelte tilfælde føre til selvmord. Fejlopfattelsen af virkeligheden kan være risikabel, mest velkendt er dødsfald hos personer, der kaster sig ud fra højder i den fejlagtige forestilling, at de kan flyve.

Mange, der har taget især LSD, har oplevet de såkaldte dårlige narkotikaoplevelser( bad trips), som kan optræde i måneder efter, man har indtaget stoffet. De kan optræde spontant eller efter hashrygning, og de kan være meget ubehagelige og skræmmende.

Kilde: Netdoktor

Anonym rådgivning