Søndag, 25 februar, 2018
 

Metadon

Metadon anvendes ved stærke kroniske smerter, når mindre kraftigt virkende midler ikke er tilstrækkelige. Anvendes til nedtrapning eller behandling af stofmisbrugere.

Metadon er ligesom morfin en fuldagonist, der virker på opioidreceptorerne. I modsætning til mange andre opioider er metadon meget velegnet til peroral brug, da absorptionen fra tarmen er hurtig og næsten fuldstændig. Halveringstiden er almindeligvis ca. et døgn. Dette bidrager til en mere jævn koncentration i blodet og dermed nogle betydeligt mildere (men mere langvarige) abstinenssymptomer end hvad der er almindeligt for korttidsvirkende opiater som fx heroin og morfin. Dette er en af begrundelserne for at metadon anvendes ved substitutionsbehandling og afvænning af opiatafhængige. Det er vigtigt at være opmærksom på at metadon i sig selv også er meget vanedannende og desuden er et attraktivt rusmiddel på det illegale marked.

Vigtige bivirkninger ved substitutionsbehandling i høje doser er blandt andet vægtøgning og det er desuden en ikke ubetydelig fare for hjerterytmeforstyrrelser. Metadon hæmmer ligesom alle andre opioider respirationen, hvilket er noget som, særligt i kombination med alkohol og benzodiazepiner, kan have en dødelig udgang. I Danmark er der hvert år dødsfald der skyldes misbrug af metadon, der som oftest er købt på det illegale marked.

Historie

Metadon blev første gang fremstillet i Tyskland under 2. verdenskrig som et erstatningspræparat for morfin, fordi krigen gjorde det vanskeligt at skaffe nok morfin. Efter krigen, da morfin igen blev let at anskaffe for sygehuse og læger, blev metadon kun sporadisk brugt i forbindelse med smertebehandling, hovedsagelig på grund af den lange virkningstid.

I 1963 startede de to amerikanske psykiatere Dr. Nyswander og Dr. Dole en række forsøg med at give metadon til heroinafhængige i USA. Efter at have gennemført disse forsøg konkluderede de to psykiatere, at de heroinafhængige ved indtagelse af metadon kunne begynde af fungere normalt; de begyndte at arbejde, genoptog kontakten til gamle venner og begyndte igen at interessere sig for deres tidligere hobbyer og interesser. Alt dette uden nogen som helst synlig ruspåvirkning, efter at de var blevet trappet op og stabiliseret på en bestemt dosering. Lægerne Nyswander og Dole mødte megen modstand i begyndelsen, men efter et stykke tid måtte selv kritikerne også indse at behandlingen med metadon tilbød noget nyt, der havde en række fordele. Siden denne periode har metadon med stor fordel været almindeligt anvendt i behandlingen af heroin- og morfinafhængige i USA. Metadon anvendes ikke i behandlingen af andre former for afhængighed, som fx kokain- eller amfetaminafhængighed.

Behandling med metadon

I behandlingen af narkomaner bruges langt overvejende metadon. Det skyldes, at stoffet har en lang virkningstid og let optages fra mave-tarmkanalen. Det er tilstrækkeligt at indtage stoffet én gang i døgnet. Der er i øvrigt ingen afgørende forskel på heroin og metadon. Undersøgelser har f.eks. vist, at narkomaner ikke kan mærke forskel på, om de får heroin eller metadon, hvis blot narkomanen ikke ved, hvad man har givet dem.

Kilde: Wikipedia / Netdoktor.dk

Anonym rådgivning