Tirsdag, 24 april, 2018
 

Metadonbehandling

Metadon© (metadonhydroklorid) - et syntetisk morfinlignende smertestillende stof. Metadon© blev opfundet under 2. verdenskrig, da man stod og manglede opium til fremstilling af det smertestillende stof morfin. Det lykkedes for de tyske kemikere at udvikle et syntetisk erstatningspræparat for morfin, som i dag sælges under præparatnavnet Metadon©.

Metadon© anvendes, når man ønsker at give patienten en langvarig smertelindring. F.eks. ved behandling af cancer(kræft).

Metadon© bruges herudover også til afgiftning og længerevarende substitutionsbehandling af stofmisbrugere, som er afhængig af morfin, heroin eller lignende stoffer, fordi indtagelse af metadon forhindrer, at der kommer abstinenser, når stofmisbrugeren ikke længere får morfin, heroin eller lignende stoffer.

Metadon© giver den samme risiko for tilvænning og dødsfald som de illegale morfinpræparater, men har en længere virkningstid (ca. 15 - 22 timer) end morfin/heroin(6 - 8 timer). Dette forhold har bevirket, at metadon har vundet en stor udbredelse i behandlingen af stofmisbrugere, som er afhængig af heroin, morfin eller lign. stoffer.

Når talen er om metadonbehandling, skelner man mellem:
• nedtrapningsbehandling,
• længerevarende evt. livsvarig metadonordination (kaldes også for substitutionsbehandling).

NEDTRAPNINGSBEHANDLING

Nedtrapningsbehandling med Metadon© anvendes nogle steder for at mildne de fysiske gener i forbindelse med afgiftningen, og da som oftest ved at give 20 - 70 mg pr. dag som nedtrappes til 0 over 8 - 14 dage.

Stofmisbrugeren dør ikke af abstinenssymptomer; metadonbehandling er derfor ikke nødvendigt af helbredsmæssige grunde, blot fordi det er svært eller umuligt at skaffe stoffer.

Under forhold, hvor tilstrækkelig erfaring med og kendskab til problemerne og forholdene omkring stofmisbrug foreligger, kan ambulant metadonnedtrapning være et rimeligt og velanbragt led i en totalbehandling, hvor dog selve afgiftningen kun udgør en beskeden og underordnet del af de samlede behandlingsforløb.

LÆNGEREVARENDE METADONORDINATION (SUBSTITUTIONSBEHANDLING)

Iflg. Sundhedsstyrelsens cirkulære af 12 december 1995 skal længerevarende metadonbehandling af stofmisbrugere medvirke til at stabilisere stofmisbrugeren, bringe det illegale opioidmisbrug til ophør og fastholde stofmisbrugeren i behandling med det formål, at kunne tilbyde ham/hende en række sociale, psykologiske, psykiatriske ydelser med henblik på at realisere de opstillede behandlingsmål.

Sundhedsstyrelsen mener ikke, at det er muligt at give en helt præcis afgrænsning af, hvilke grupper stofmisbrugere der skal eller ikke skal tilbydes længerevarende metadonbehandling. Dette skal afgøres efter en individuel vurdering, men følgende indikationer skal indgå i overvejelserne:

1. Der skal foreligge et længerevarende misbrug af opioider, dvs. stofmisbrugerens daglige tilværelse skal i årevis have været koncentreret om brugen af/trangen til opioider. Dette indebør i praksi, at det yderst sjældent er indiceret at iværksætte længerevarende metadonbehandling til personer under 25 år.

2. Stofmisbrugeren skal være motiveret for at ophøre med det illegale misbrug. Det snævre formål med selve metadonindgiften er at bringe det illegale opioidmisbrug til ophør. Hvis der fra klientens side intet ønske er om dette, er behandlingen formålsløs.

3. Andre relevante behandlingsalternativer skal vurderes som udsigtsløse. Længerevarende metadonbehandling er en krævende, og ofte meget langvarig behandlingsform, og derfor bør denne kun undtagelsesvis være det første behandlingsvalg.

4. Gravide stofmisbrugere, der ønsker at gennemføre graviditeten, bør tilbydes metadonbehandling, hvis en afgiftning for opioider ikke kan gennemføres.

5.HIV-infektion er i sig selv ikke en indikation for længere varende metadonbehandling, men behandling, og den dermed forbundne øgede sociale stabilitet, øgede selvværd og tryghed kan reducere risikoadfærd.

Længerevarende metadonbehandling blev indført ud fra den forventning, at hvis man gav stofmisbrugere, som var afhængig af morfin, ketogan eller heroin et syntetisk stof med en længere virkningstid og nedtrappede dette stof over en længere periode, så kunne man dels forhindre at stofmisbrugeren fik abstinenser og dels forhindre, at de fortsat tog illegale stoffer samt kunne passe deres arbejde eller uddannelse. Samtidig skulle metadonbehandlingen give stofmisbrugeren et "pusterum" til, at en social og behandlingsmæssig indsats kunne iværksættes.

Det viste sig dog hurtigt:

• at kun få af de stofmisbrugere som fik metadon kommer i arbejde eller uddannelse,
• at mange af dem fortsætter med sidemisbrug af illegale stoffer som heroin, kokain, cannabis og benzodiazepiner,
• at langt hovedparten ikke nedtrappes eller hurtigt igen får Metadon©, som får karakter af livsvarig behandling og
• at risikoen for dødsfald ikke nedsættes, hvis kvaliteten af de den supplerende socialpsykologisk behandling ikke er i orden.

Denne udvikling har medført at ca. 4.500 mennesker i dag på langtidsbehandling med Metadon©.

Iværksættelse af længerevarende metadonordination bør være baseret på en gennemgang og vurdering af stofmisbrugerens samlede situation og muligheder for at komme ud af stofmisbruget.

Længerevarende metadonordination bør aldrig være det første tilbud, som en stofmisbruger modtager.

Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at mange stofmisbrugere ikke kan skaffe tilstrækkelig mange penge til at holde et konstant forbrug dagligt af heroin. Når det offentlige går ind og giver Metadon© hver dag, så kan man risikere at optrappe pågældendes stofmisbrug, som gør det endnu vanskeligere at få den pågældende stoffri, da Metadon© skaber den samme fysiske afhængighed og toleransudvikling, som morfin, Ketogan© og de illegale morfinpræparater (morfinbase og heroin).

Længerevarende metadonordinationer bør derfor kun iværksættes i det omfang, hvor andre behandlingsmuligheder er udtømte, og hvor der kan sikres den pågældende tilstrækkelig støtte i selve behandlingsforløbet, herunder fremskaffelse af beskæftigelse/uddannelse, bolig og mulighed for at opbygge nye interesser og vennekreds.

For at forhindre at længerevarende metadonbehandling blev iværksat uden anden form for støtte, derfor vedtog Folketinget i 1995 to lovændringer, som dels overflyttede ansvaret for behandlingen af stofmisbrugere fra kommunerne til amterne og dels, at metadonbehandlingen fremover skulle startes op på amtslige institutioner og foregå under amtsligt ansvar: De praktiserende læger kan dog stadigvæk iværksætte kortvarige nedtrapninger med metadon (max. 8 dage) af stofmisbrugere og indgå i længerevarende metadonbehandlinger, når de først er blevet startet op i amtsligt regi.

Daglig udlevering af Metadon© opløst i saft (så den ikke injiceres), indtagelse under opsyn og iværksættelse af urinkontrol samt den nødvendige psykosociale støtte er helt nødvendige elementer i et veltilrettelagt behandlingsforløb med længerevarende metadonordination .

Længerevarende metadonordination er ingen mirakelkur, men kan være nødvendig, hvis man skal gøre sig håb om at få hjulpet de stofmisbrugere, som er længst ude i misbrug, og som man ikke på anden måde er i stand til at hjælpe.

Der er ingen tvivl om, at den udvidede anvendelse af længerevarende metadonbehandling har medført, at en hel del af de misbrugere, som burde være i gang med et behandlingsforløb, der satser på stoffrihed, i stedet er blevet sat igang med langtidsbehandling med Metadon©. Det har haft den konsekvens, at de pågældende er blevet fastlåst i en ulykkelig situation som kroniske misbrugere - og ofte glemt af samfundet og uden nødvendig socialpsykologisk støtte.

Længerevarende metadonbehandling har også gjort det vanskeligere at sikre kvalificerede behandlingstilbud til de stofmisbrugere, som er motiveret for og/eller kan profitere af et behandlingsforløb, der satser på stoffrihed.

Som et yderligere forsøg på at fastholde stofmisbrugeren i metadonbehandlingen og reducere det illegale stofmisbrug er man nogle steder gået over til, at stofmisbrugeren kan få lov til at injicere (indsprøjte) sin Metadon©. Begrundelsen for dette er, at stofmisbrugeren herved opnår en stærkere og hurtigere euforiserende virkning af metadonen. Dette har været forsøgt i andre lande med en stærkt begrænset succes.

Som en konsekvens af den manglende succes er der nu fremsat forslag om udlevering af heroin til de hårdest belastede stofmisbrugere. Man henviser i den forbindelse til de forsøg, som er blevet gennemført i Schweiz og Holland.

Forslagsstillerne hævder, at man ved at udlevere heroin til de hårdest belastede stofmisbrugere, som ikke har kunnet fastholdes i eller profitere af stoffri behandling eller længerevarende metadonbehandling, bedre vil være i stand til at hjælpe disse stofmisbrugere. En kritisk gennemgang af de iværksatte forsøg i Schwiez og Holland giver dog ikke anledning til den store optimisme, selv om det modsatte ofte omtales i pressen af forslagsstillerne og ofte med de samme begrundelser, som blev fremført, da man ønskede at indføre længerevarende metadonbehandling af stofmisbrugere i Danmark.

Kilde: Narkotikadatabasen - Forlaget Grifo

Anonym rådgivning