Tirsdag, 24 april, 2018
 

Misbrug og afhængighed

Ring anonymt til tlf. 70 90 90 80 eller skriv til vores chat. Misbrugsportalen tilbyder gratis og anonym rådgivning og støttende samtaler til alle, som er berørt af misbrug og afhængighed. Rådgivningen har åbent alle hverdage.

 

Hvis man oplever, at anskaffelsen af stof eller virkningen af stoffet skaber problemer for en, tyder det på, at man har et misbrugsproblem.

En række stoffer, lægemidler og alkohol kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed.

Både samfundsmæssige, psykologiske og neurobiologiske forhold hos den enkelte spiller en rolle for udviklingen af misbrug. Misbruget kan medføre en række skadevirkninger på ens arbejde, uddannelse, psyke og krop.

Et stofmisbrug kan defineres som indtagelse af et kemisk stof, som kan være til skade for personen og/eller samfundet, og hvor brugen af stoffet ikke er i overensstemmelse med eventuelle medicinske retningslinjer. Ruseffekt eller afhængighed (abstinenser) er de almindeligste motiver for at tage stoffet.

Afhængighed kan være både en psykisk og en fysisk tilstand. Den indebærer karakteristiske ændringer i adfærd og ens måde at tænke på, og kendetegnes ved en tvangsmæssig trang til at få tilført et eller flere stoffer. Dette for at opnå de psykiske virkninger stoffet giver, eller for at undgå ubehaget som kommer, når det ikke tilføres.

Man taler om psykisk og fysisk afhængighed. Ved stofmisbrug er psykisk og fysisk afhængighed til stede i varierende grad, alt efter hvilket stof som misbruges, og hvem der misbruger det.

Psykisk afhængighed indebærer, at personen opnår en følelse af velvære eller tilfredsstillelse ved at tage stoffet. Vedkommende får jævnligt en voldsom trang til atter at indtage stoffet for at opnå disse effekter (kaldet "craving"). Fysisk afhængighed er et resultat af, at kroppen har tilpasset sig det tilførte stof. Der opstår derfor fysiske symptomer, når stoffet ikke længere er til stede i kroppen. Det kan for eksempel være kvalme, diare, hovedpine, feber samt endog kramper. Disse symptomer kalder man "abstinenser"

Begge disse komponenter bidrager til symptombilledet ved afhængighed. Dette medfører, at den afhængige person bruger stadig mere tid og flere kræfter benyttes for at få fat i stoffet.

For at blive afhængig af et stof skal dette være tilgængeligt i samfundet. Derudover er der en blanding af psykologiske og neurobiologiske forhold, som kan fremme tilbøjeligheden til afhængighed.

Mange stoffer (f.eks. alkohol) gør, at personen får en følelse af munterhed, velbehag, afslapning og tilfredsstillelse. Dette kan for nogle fungere som en flugt fra dagliglivets problemer og vanskeligheder. Derudover kan nogle stoffer reducere ubehagelige symptomer som smerte (morfinlignende stoffer), angst (benzodiazepiner), tristhed og søvnløshed. Dette kan lægge grunden til, at en person fortsætter med at tage sådanne stoffer. Det er denne gentagne tilførsel, og de effekter dette har, som bevirker at der opstår psykisk og eventuelt fysisk afhængighed.

Nogle mennesker er meget mere udsatte for at oparbejde et misbrug end andre. Det kan være mennesker, som plages af personlige problemer, og som er usikre på sig selv. De kan have kontaktproblemer eller har følelse af, at omgivelsernes krav til dem er større, end de kan leve op til. I denne sammenhæng ser det ud til, at personlighed, tidligere erfaringer i livet og dermed opvækstvilkår kan spille en afgørende rolle. Alligevel kan man ikke drage alt for vidtgående slutninger på baggrund af dette. Stofmisbrug og afhængighed kan udvikles hos mennesker som tidligere har virket både stabile og veltilpassede, og som tilsyneladende kommer fra velfungerende familier.

I de seneste år har man fundet ud af, at der også findes neurobiologiske forandringer i hjernerne hos mennesker, der senere vil blive misbrugere. Forandringer som gør, at disse mennesker har sværere end almindelige mennesker ved at føle glæde og "belønning", hvis der indtræffer noget godt. Det betyder, at de er tilbøjelige til at opleve verden "gråt i gråt", med mindre de indtager misbrugsstoffer. Ved at tage stofferne kan de føle den glæde og tilfredshed, som andre meget lettere opnår.

Stofmisbrug udvikles som oftest i forholdsvis ung alder. Det ser ud til, at risikoen for at udvikle et misbrug er mindre i voksen alder. Unge mennesker samles gerne i et miljø, hvor de finder andre mennesker med lignende tanker om sig selv og omverdenen. I et sådant miljø er det lettere at gå ind i en misbrugstilværelse.

Den første fase er eksperimentfasen, hvor pres fra kammerater og nysgerrighed fører til, at vedkommende kommer i kontakt med stoffer. I begyndelsen er det gerne tobak og alkohol. Men stadig stærkere stimulantia udforskes efterhånden. Misbrugeren lærer sig de teknikker, som er nødvendige for de forskellige former for misbrug. Efterhånden udvikles misbrugsidentiteten. Da er vejen kort til den tvangsmæssige fase, hvor personen tilbringer stadig mere tid med misbruget. Tiden går med at skaffe stof, nyde stof og tale om stofvirkningerne.

Hvis man oplever, at anskaffelsen af stof eller virkningen af stoffet skaber problemer for en, tyder det på, at man har et misbrugsproblem. Disse problemer kan for eksempel omfatte helbredet, skole/arbejde, økonomi eller forholdet til familie og venner.

Mange misbrugere får koncentrationsbesvær, humørsvingninger udover det normale og forstyrrelser af søvn. Man taber interessen for ting eller aktiviteter som tidligere var lystbetonede, og svækket interesse for at tage vare på sig selv. Hyppigt fravær fra arbejde eller skole er almindeligt. Det typiske er, at mere og mere tid og energi er koncentreret omkring stoffet og brugen af dette, således de daglige opgaver og pligter forsømmes.

Kilde: Sundhed.dk

 

Anonym rådgivning