Resultat af hurtigtests er ikke sikre

Men resultaterne af disse hurtigtests er ikke fuldt pålidelige. I nogle tilfælde vil en hurtigtest ikke reagere, selvom en person faktisk har indtaget narkotika (falsk negativ), i andre tilfælde får man et positivt testresultat fra en person, som ikke har indtaget narkotika (falsk positiv). Det sidste kan blandt andet forekomme, fordi hurtigtestene kan reagere på andre stoffer, end det man ønsker at undersøge. Fx kan en test vise positiv på visse hovedpinetabletter, som om der var tale om heroin, eller brugere af visse næsedråber kan få positivt test-resultat for ecstasy. Testene skelner altså ikke mellem lovlige lægemidler og illegale stoffer. Amfetamin, ecstasy og cannabis (hash) har vist sig at være de vanskeligste stoffer at bedømme ud fra testresultaterne. Disse stoffer hører til de mest udbredte blandt unge. Det, at testresultaterne er usikre, gør det problematisk at anvende resultater fra hurtig-tests som grundlag for fx. pædagogiske eller kontrolmæssige tiltag.

Sundhedsstyrelsen anbefaler

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke almen brug af hurtigtests. Testene bør anvendes med forsigtighed og kun af uddannet personale, der kan vurdere resultatet i forhold til risikoen for falsk positive eller falsk negative resultater. Sundhedsstyrelsen finder, at hurtig-test kun bør anvendes, når uddannet personale skønner, at det er nødvendigt. Det kan eksempelvis være ved forgiftninger eller ved politiets færdselskontrol, hvor et positivt testresultat kan følges op af en traditionel urin- eller blodprøve.

Kilde: Sundhedsstyrelsen