Tirsdag, 24 april, 2018
 

Sexafhængighed

Ring anonymt til tlf. 70 90 90 80 eller skriv til vores chat. Misbrugsportalen tilbyder gratis og anonym rådgivning og støttende samtaler til alle, som er berørt af misbrug og afhængighed. Rådgivningen har åbent alle hverdage.

 

Sexafhængighed er en sexrelateret tvangsmæssig adfærd, der forstyrrer en normal måde at leve på. Fokus er på sex og ikke på relationer mellem personer eller følelser.

Sexafhængighed er en anerkendt lidelse, der rammer mellem to og fem procent af den vestlige befolkning. Den har sine rødder i personens opvækst, og den bunder i relationelle traumer.
Ligesom nogle er afhængige af alkohol eller stoffer, er andre afhængige af sex. Og ligesom nogle mennesker er ude af stand til selv at få stoppet med at drikke eller tage stoffer, er en sexafhængig på samme måde ude af stand til at stoppe sin selvdestruktive seksuelle adfærd.

Sexafhængighed er defineret som hvilken som helst sexrelateret tvangsmæssig adfærd, der forstyrrer en normal måde at leve på. Sexafhængige oplever kontroltab. Man prøver at stoppe den ene gang efter den anden, men det lykkes ikke.

Den sexafhængige bruger sex som erstatning for kærlighed og/eller er optaget af flere forskellige eller ekstreme former for sex. Fokus er på sex og ikke på relationer mellem personer eller følelser.

Der er mange forskellige symptomer på sexafhængighed, som for eksempel:

  • Tvangsmæssig onani
  • Overdreven brug af pornografi
  • Prostitution
  • Ekshibitionisme (blotte sig)
  • Usømmelige telefonopkald
  • Tvangsmæssige hetero- og homoseksuelle forhold
  • Farlig sex
  • Kroniske affærer
  • Anonym sex

Sexafhængighed er en alvorlig lidelse, der skader misbrugeren selv og partneren. Både den sexafhængige og partneren har brug for hjælp til at komme videre.

Kilde: Behandlingscenter Tjele

Læs mere her

Anonym rådgivning