Tirsdag, 24 april, 2018
 

Socialfobi

Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag, der opstår i bestemte situationer, når man er sammen med andre. Man oplever sig utilstrækkelig, tænker at man er "forkert", skammer sig over, at man er nervøs og frygter, at de andre skal opdage, hvordan man har det.

Socialfobi er den hyppigste angstlidelse af alle - ca. 7% af befolkningen lider af socialfobi. Tilstanden opstår ikke sjældent allerede i 4 - 5 års alderen. I den alder udvikler børn evnen til at kunne gøre sig forestillinger om, hvad andre tænker. Men hos de fleste starter socialfobi i teenage-årene, og der er næsten ligeså mange drenge som piger, der udvikler socialfobi.

Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag, der opstår i bestemte situationer, når man er sammen med andre. Man oplever sig utilstrækkelig, tænker at man er "forkert", skammer sig over, at man er nervøs og frygter, at de andre skal opdage, hvordan man har det. Man har tanker om, at de andre vil fordømme/se ned på én, hvis de opdager, "hvor "svag"/"forkert", man føler, man er.

Ved socialfobi får man angst for, at kroppen ikke kan kontrolleres og vil røbe over for andre, at man er nervøs. Man kan have angst for at svede, angst for at ryste på hænderne, angst for at rødme, angst for at føle tisse-/afføringstrang, angst for at skulle kaste op (kvalmefornemmelse).

Ved socialfobi er angsten, at andre skal tænke, at man er nervøs/svag/"forkert", og at man vil blive afvist. Anpændtheden er til stede i time- og evt. dagevis op til en social situation, man frygter. Mange føler, at de ser "forkerte" ud i ansigtet, når deres socialfobi bliver udløst.

Mennesker medsSocialfobi forsøger typisk at gennemføre et normalt liv med uddannelse og familie. Men da angsten ikke aftager, selvom man i årevis har presset sig til at udholde forskellige former for samvær, medfører det, at mange efterhånden forsøger at indrette sig, så de så vidt muligt undgår de frygtede situationer.

Helt centralt for mennesker med socialfobi er , at man har svært ved at bede om hjælp. Børn med socialfobi holder sig typisk tilbage med at bede læreren om at forklare dem noget af angst for, at de andre eller læreren skal tænke, man er dum. Det betyder, at man er i fare for ikke at få noget som helst ud af undervisningen og kommer til at lide endnu mere i skolen.

Mange med socialfobi har flere afbrudte uddannelser bag sig. Og for hver afbrudt uddannelse føler de sig mere og mere mislykkede og vrede på sig selv over, at de ikke kan klare sig som andre.

Psykologisk samtalebehandling med kognitiv adfærdsterapi har vist at kunne mindske angsten. Effekten af behandlingen er god hos de fleste. Mennesker med socialfobi mangler som regel ikke sociale færdigheder, men deres færdigheder "blokeres" pga. angsten.

Behandling med medicin virker også godt på socialfobi.

Det er vigtigt at søge rådgivning og behandling, da socialfobi er en kronisk lidelse. En udenlandsk undersøgelse viser, at kun 20% bedres spontant over en 7 års periode. Man regner med, at kun 1% af dem, der lider af socialfobi, kommer i behandling.

Det ligger i lidelsens karakter, at man ikke går hen til en "autoritet" og siger, der er noget galt med én. Man forsøger automatisk altid at skjule overfor andre, hvordan man har det - også over for lægen.

Kilde: Angstforeningen

 

Anonym rådgivning