Tirsdag, 24 april, 2018
 

Spilafhængighed

At man kan ødelægge liv og helbred ved at spille sig fra hus og hjem, er ikke noget nyt. Men dagens unge oplever i stadig højere grad samme type afhængighed af internettet og internetbaserede spil. Hvilket i værste fald fører til, at de opgiver skole, arbejde og alt socialt liv.

Selv om vi først og fremmest forbinder internetafhængighed med netspil og unge drenge, er det ikke kun dem som er i farezonen. Mennesker i alle aldre kan rammes. Voksne bliver f.eks. oftere viklet ind i diskussionsgrupper på nettet.

Glemmer tid og sted

At spille computerspil på nettet eller at diskutere med andre, er ikke i sig selv noget problem. Det kan være både udviklende og kontaktskabende. Problemet med afhængigheden er, at enkelte opgiver alt socialt liv. De ophører med at arbejde, går ikke i skole, glemmer at spise, og undgår venner og familie til fordel for spillet. Isolation, social angst og depression er nogle af følgerne. I flere lande er der oprettet særlige behandlingssteder for dem, som er blevet afhængige af internettet.

47 procent anser sig som afhængige

De tilbud man ofte bliver afhængig af, er diskussionsgrupper/chatrooms og internetbaserede spil. Det er spil, hvor man kobler sig op i egne "rum" på nettet og spiller mod andre spillere i hele verden på samme tid. Et af de spil, som har været mest omtalt i medierne, er online-spillet Everquest.

I følge en undersøgelse opgiver 47 % af 1600 brugere af Everquest og spillet Ultima Online, at de anser sig selv som værende afhængige. Mod slutningen af 2004 var omkring 450.000 brugere fra hele verden logget på dette spil. Nye online-spil kommer stadig på markedet, og Everquest er ikke længere det, som er mest benyttet.

Advarselssignalerne

Advarselssignalerne, som bør tages alvorlig, er følgende:

Du mister kontrollen, tidsbegreb og magter ikke at slutte.
Får abstinenser, bliver utilpas, rastløs og frustreret, når du ikke spiller.
Du magter ikke at overholde regler om at afslutte spillet/pc-en til givet tidspunkt, du kan ikke rive dig løs for at spise middag med familien.
Du isolerer dig og ophører med alle andre aktiviteter og omgås ikke længere venner udenfor netverdenen.
Benægter at det er noget problem.

Opgiv spillene

Der findes aktuelt ikke noget behandlingstilbud for dem, som er blevet netafhængige. Men i følge Dr. Orzack ved Computer Addiction Services i Massachusetts er kognitiv behandling mest effektivt for at kurere afhængigheden. Den afhængige lærer således at erkende problemet, løse det og lærer metoder for at hindre tilbagefald.

En af fem norske unge i farezonen

I følge en undersøgelse af psykolog og doktorgradsstipendiat Agneta Johansson og professor Gunnar Götestam, er en ud af fem norske unge allerede netafhængige eller i fare for at blive det.

At bruge tid på at spille spil eller at surfe på nettet er ikke i sig selv farligt. Det kan som nævnt være både hyggeligt, udviklende og afslappende. Problemet er, som med så meget andet, når det bliver for meget af det.

I et samfund hvor multimedier bliver en stadig vigtigere del af hverdagen, bør man være opmærksomme på, hvor meget tid man bruger på nettet eller med netbaserede spil, sådan at det ikke til bliver en altomfattende interesse som sluger hele livet.

Kilde: Sundhed.dk

Anonym rådgivning