Søndag, 25 februar, 2018
 

Unges risikoadfærd

De største risici for at udvikle et misbrug knytter sig til ungdomslivets overgangsfaser. Alle har prøvet at være unge og usikre. En følelse, der kan få ekstra næring, når man som ung afslutter grundskolen og står over for en ny tid, der er præget af nye krav, fællesskaber og skoleskift.

De stabile og forudsigelige rammer, man kender fra grundskolen, bliver byttet ud med et liv med hyppigere skift, for eksempel et år på efterskole eller et år på teknisk skoles grundforløb og så en praktikplads.

Oveni kommer nye og andre krav fra de uddannelsessteder, man nu er på. Fællesskaber og vennegrupper, man har været en del af, forandrer sig. Skal man mestre den udfordring, kræver det fleksibilitet og selvorganisering.

Derfor rummer overgangene i ungdomslivet også en øget risiko for, at den unge oplever nederlag og føler, at han eller hun ikke slår til. Her kan rusmidler spille en stor rolle.

Rusmidler som social adgangsbillet

Når en ung står midt i de nye forandringer, kan den unge føle sig isoleret og ensom. Og fordi kammeratskab og socialt netværk har meget stor betydning i ungdomslivet, kan det blive altoverskyggende for den unge at få adgang til og blive integreret i ungdomsfællesskabet.

Rusmidler er en fast del af unges festkultur. Det er normalt både at drikke alkohol og ryge hash, når man skal i byen og være sammen med vennerne. Selvom den unge måske ved, at det er usundt og risikofyldt at ryge eller drikke, vejer det tungere at blive accepteret i fællesskabet. Også hvis adgangsbilletten er at ryge cigaretter, drikke alkohol eller ryge hash.

Unges risikovillighed

Det er sejt at turde løbe en risiko, trodse autoriteter og selv tage ansvar. Sådan har mange unge det. En følelse, der forstærkes i fællesskabet, når man er sammen om at turde tage en risiko.

Rusmidler, især alkohol, har stor signalværdi for, hvor man som ung står på risikovillighedsbarometret. Bruger du rusmidler, viser du både andre og dig selv, at du er på vej til at blive voksen, tør tage chancer og er med på ungdomslivet.

Men man skal også kunne styre sit forbrug. Hvis man jævnligt er så fuld, at det bliver pinligt, risikerer man at blive ekskluderet af fællesskabet. En risiko, som det mindretal af unge, der ikke drikker, også løber. Disse unge er ikke så populære, har færre venner og er ofte mere ensomme end unge, der drikker.

Unge undervurderer desuden ofte deres rusmiddelforbrugs risici, viser undersøgelser. Mange oplever, at de godt kan få en hverdag til at hænge sammen med et regelmæssigt forbrug af stoffer – men andre giver udtryk for, at de mister kontrollen over deres stofbrug, så det får negative konsekvenser for deres hverdagsliv.

Marginalisering af unge med risikoadfærd

Unge, der måske er i gang med at udvikle et problematisk forbrug af rusmidler, kan blive skubbet yderligere ud i risikozonen af de fritids- og uddannelsestilbud, de bruger.

Det sker, fordi mange skoler, klubber og andre ungdoms- og fritidstilbud har regler, der indebærer, at man bortviser unge med et stort fravær og et stort forbrug af alkohol og hash. Konsekvensen er, at de unge med problem- og risikoadfærd bliver marginaliseret.

De unges risikoadfærd udspiller sig i forvejen oftest i selvorganiserede sammenhænge, hvor man hverken ser voksne eller unge med mindre risikoadfærd. Så når fritids- og uddannelsestilbuddene bortviser de unge, kan det komme til at betyde, at de udelukkende indgår i fællesskaber med andre unge med risikoadfærd.

Obs: tidlig debutalder

Du skal som fagperson altid hæfte dig ved en ung, der begynder tidligt med at drikke, ryge hash eller bruge andre rusmidler. En tidlig debutalder er nemlig i sig selv et meget bekymrende tegn på mistrivsel – et symptom på at der er problemer i den unges liv.

Rusmiddelproblemer står sjældent alene. Og mistrivsel er en vigtig faktor i, om en ungs forbrug af rusmidler udvikler sig fra et eksperimenterende forbrug til at blive et problematisk forbrug.

Netop derfor er der god mening i, at mange kommuner har en børne- og ungepolitik på rusmiddelområdet, der udpeger unges tidlige debutalder med rusmidler som et vigtigt pejlemærke for handling.

Jo tidligere man begynder på tobak, alkohol og hash, desto større er risikoen desuden for at få problemer med rusmidler. Problemer, der kan føre til afhængighed.

Halvdelen af danske unge har prøvet at ryge hash, men kun få har prøvet det før, de fylder 15 år. Men for de unge, der prøver hash, før de fylder 15 år, er risikoen for at udvikle et stofmisbrug 12 gange større end for de unge, der først prøver hash efter, de fylder 15 år.

Kilde: Socialstyrelsen

Anonym rådgivning