Hvem er vi?
Pårørende Netværket – Misbrugsportalen er en landsdækkende socialfrivillig organisation, der siden 2013 har ydet støtte til individer og familier berørt af misbrug – både alkohol-, stof- og medicinmisbrug.
Vores målgruppe er særligt pårørende og familien omkring den misbrugsramte. Misbrugramte individer er dog altid velkomne til at anvende rådgivningen på lige fod med pårørende.
Vores mål er at skabe et trygt og tilgængeligt rum, hvor pårørende kan få rådgivning, støtte og fællesskab. Vi startede som et fysisk initiativ i Hovedstadsområdet men er i dag 100 % digitalt baseret, hvilket betyder, at mennesker fra hele landet kan gøre brug af vores tilbud.
Vi er en non-profit organisation drevet af frivillighed, og takket være det frivillige engagement samt støtte fra fonde og bidragsydere er alle vores tilbud gratis.